Din Lokale Ugeavis i flotte lokaler
Af: Hardy Vedstesen
Din Lokale Ugeavis har indrettet sig i Ølgod Sparekasses gamle hovedsæde fra 1931 til 1968 på hjørnet af Nygade og Storegade.
Bygningen pris for de ca. 450m2 var den nette sum af 52.142 kr. i 1931. Hertil kom købet af ejendommen på hjørne af Nygade og Storegade, der blev nedrevet til fordel for de nye byggeri. Prisen for ejendommen var 19.500 kr.
Bygningen består af kontor i stueplan og 3 lejligheder på 1. og 2.sal, idet der dengang skulle indrettes til både direktør og ansatte.
Bygningen blev tegnet af arkitekt Vedsted Hansen, der fik megen ros for bygningen, der er af høj kvalitet indvendigt og et fremtrædende arkitektonisk udtryk udvendigt.
Ejendommen pynter godt i gadebilledet, og kunderne fandt i stigende grad ind af den gæstfri dør og frem til skranken, stod der at læse i beretningerne fra Salomon Frifelts bog ”Lisaa Gammel Som Æ Vej”. Fra dengang er der i indgangs hall en bænk fra 1931, hvor kunderne kunne vendte til det blev deres tur.
Bygningen er erklæret bevaringsværdi.
Selvom der var folk, der i 1931 mente, at bygningen kunne indeholde alle de penge, der var i Ølgod og Omegn i flere hundrede år fremover, blev bygningen dog for lille til den ekspanderende sparrekasse, som derfor flyttede til et nyt domicil i Torvegade i 1968.
Den fraflyttede bygning blev solgt til arkitekt Skovbo Hansen, der købte arkitekt Jacob Kjærs tegnestue i Bjerggade og startede selvstændigt.
Der har således været arkitekttegnestue indtil for 2 år siden, Erhvervsarealet har delvis stået tom siden, Det er derfor med stor tilfredshed, at Din Lokale Ugeavis ville starte op i bygningen og igen skabe aktivitet i lokalerne..
Bygningen ejes i dag af JB-ejendomme, Ølgod. Poul Erik Pedersen