Optimisme hos EDC
Af: Hardy Vedstesen
Maren Frandsen og Louise Nielsen hos EDC har godt gang i hushandlerne i lokalområdet.
Louise Nielsen fra EDC i Ølgod smiler og optimismen er umiskendelig i hendes ansigtsudtryk.
Men ikke så sært, forklarer hun. Efter nogle lidt magre år er der nu igen rigtig gang i forretningen i Torvegade. Finanskrisen var hård at komme igennem, indrømmer Louise Nielsen, og salget gik sløvt, men lige nu har vi hele 15 handler i gang. Egentlig har vi vel aldrig tidligere haft så travlt.
Det drejer sin om handler i alle prisklasser, lige fra landejendomme til renovering, over sommerhuse til villaer i millionklassen, altså hele spektret. Tillige huse i to plan, som tidligere var lidt sværere at handle. Ikke uden en vis portion personlig stolthed fremviser Louise Nielsen opgørelsen fra brancheforeningen, Dansk Ejendomsmæglersforening, der klart viser at EDC er klart ledende i det lokale område med op mod 80 procent af alle handler.
Det er selvsagt meget tilfredsstillende og et bevis på, at den lokale befolkning søger den lokale mægler, når der skal handles hus. Et salgstjek er altid gratis, og sætter man sit hus til salg inden udgangen af maj, er man med i lodtrækningen om en Weber Performer Premium grill.