Sortebakke-elever byggede i Aars
Af: Torsten Hansen
Skolen
NØRAGER: Eleverne fra 8. årgang på Sortebakkeskolen i Nørager, der har valgfaget ”Technology, Food and Science”, har fem fredage været på besøg på Erhvervsskolerne i Aars, hvor de har bygget sæbekassebiler.
Eleverne har været inddelt i grupper, og hver gruppe fik en mængde træ tildelt til byggeriet af sæbekassebilen.
Der har blev målt på kryds og tværs, og tænkt mange kreative tanker i processen, inden forløbet kulminerede med et kapløb på Erhversskolernes eventplads.
Samlet blev det et rigtig godt forløb, hvor elevernes teoretiske viden blev sat i spil i virkeligheden, og hvor eleverne opnåede indsigt og fortrolighed med et andet uddannelsessystem end folkeskolen, og derigennem fik større viden omkring ungdomsuddannelserne på Erhvervsskolerne.
Billed 1billed 2