Vi vil have dansk brugskunst
Af: Nanna Krogh
billed 1
De gamle klassikere indenfor brugskunst er blevet hotte igen
Af Anita Rahbek
Det begyndte med et brag, da nettet sidste efterår gik amok over Kählers jubilæumsvase. Her fik danskerne for alvor øjnene op for, at klassisk dansk brugskunst igen var hot og noget, man bare skulle have derhjemme til at sætte stil over stuen.
»Kähler- og Lyngby-vaser er stort for tiden. Det kan vi se i vores data over hvilke produkter, danske forbrugere søger efter på PriceRunner,« siger Martin Andersen, som er direktør for PriceRunner, der hjælper forbrugerne til at sammenligne priser.
Den originale Lyngby-vase udgik af produktion i 1969, men siden den blev relanceret, er den strøget til tops som en af de vaser, danskerne er helt vilde med. Det samme med en Kähler-vase, der på det nærmeste fik de sociale medier til at nedsmelte, da Kähler sendte deres messingdekorerede jubilæumsvase på markedet i et begrænset oplag i efteråret 2014.
Kay Bojesens træfigurer har også fundet vejen ud af skabet og er atter blevet et hit i de danske hjem.
– Turtelduerne og aben er i løbet af det seneste år flyttet ind i mange danske hjem, og det var også en af årets store julegaver, siger Martin Andersen fra PriceRunner.
Efterspørgslen på vaser, aber og turtelduer er stor, og mange forbrugere har derfor brugt PriceRunner til at finde priser på produkterne og for at finde ud af hvilke butikker, der har dem på lager og kan levere den eftertragtede brugskunst.